Gå tilbage til hovedindhold.
UCL Biblioteket

Copy of Brug Biblioteket : Om UCL Biblioteket

Servicedeklarationer for UCL Biblioteket

Servicedeklarationerne præsenterer den service og det kvalitetsniveau, som vores personlige eksterne lånere og institutionelle lånere kan forvente af UCL Biblioteket.

UCL Biblioteket er et lovbibliotek i henhold til Lov om Biblioteksvirksomhed.

UCL Biblioteket består af 6 biblioteksafdelinger, der er tilknyttet UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles uddannelsessteder på Fyn og i Jylland. Oplysninger om adresser og åbningstider for hver enkelt afdeling findes på bibliotekets hjemmeside.

Bibliotekets samling understøtter UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles tilknyttede uddannelser.

Bibliotekets materialer er søgbare via bibliotekets hjemmeside bibliotek.ucl.dk, hvor du også kan se din lånerstatus, bestille og forny materialer. Ønsker du at vide mere om bibliotekets selvbetjeningstilbud, udlånstider, gebyrer mv. henvises til UCL Bibliotekets låneregler, som også er gældende for personlige eksterne lånere.

Som ekstern lånere kan du:

  • Låne og reservere materialer fra den fysiske udlånssamling
  • Benytte håndbogssamlingen og 1 dags-lån på stedet
  • Få vejledning ift. bibliotekets samling
  • Få adgang til bibliotekets elektroniske ressourcer på stedet. For enkelte databaser kan der gælde regler, som forhindrer adgang.

Eksterne lånere har ikke mulighed for:

  • Få fjernadgang til (alle) bibliotekets elektroniske ressourcer
  • Låne 1 dags-lån
  • Kopiere og printe
  • Booke og låne AV-udstyr
  • Deltage i bibliotekets undervisning
  • Benytte servicen Book-en-bibliotekar

UCL Biblioteket deltager i det nationale lånesamarbejde mellem biblioteker i Danmark.

Udlåns- og reserveringspolitik
Institutionelle lånere kan låne og reservere bibliotekets materialer, dog kan biblioteket, under hensyn til bibliotekets formål, i særlige tilfælde prioritere betjeningen af bibliotekets primære brugere. 

  • Udlånstiden er 40 dage for boglige materialer og tidsskrifter.
  • Lånte materialer kan fornys via vores hjemmeside bibliotek.ucl.dk.
  • Bortkommet eller ødelagt materiale erstattes, jvf. UCL Bibliotekets gældende låneregler.
  • Levering af materialer og kopier til danske biblioteker sker via den nationale kørselsordning.

Intern procedure
Bestillinger fra institutionelle lånere tjekkes dagligt. Bestillingerne effektueres, og det ønskede materiale fremsendes via den nationale kørselsordning til knudepunktsbiblioteket indenfor 2 hverdage. Kan bestillingen ikke opfyldes, sendes orientering til den institutionelle låner via BOB-basen.

Kontakt
Spørgsmål besvares ved henvendelse til UCL Biblioteket, e-mail: bibliotek@ucl.dk