Gå tilbage til hovedindhold.
UCL Biblioteket

Sygeplejerske: Søgeprocessen

Søgeprocessens trin

Hvad vil du egentligt vide? Det er en overvejelse værd, før du søger. Ellers kan du nemt komme på afveje.

Når du fokuserer betyder det, at stille skarpt og rette sin opmærksomhed mod et bestemt, afgrænset område. Konceptualiseringsmodellerne PICO, PICo og PEO kan hjælpe dig med at finde og holde fokus i din litteratursøgning.

PICO står for Population, Intervention, Comparison og Outcome. Brug PICO til at formulere spørgsmål om effekten af en given intervention. Forskningsdesignet er kvantitativt og svaret undersøges og beregnes med tal.

PICo står for Patient, Issue of interest og Context. Brug PICo til at formulere spørgsmål om et fænomen i en bestemt kontekst. Forskningsdesignet er kvalitativt og svaret indkredses med citater, tekst, billeder, tegninger mm.

PEO står for Population, Exposure og Outcome. Forskningsdesignet kan være såvel kvantitativt som kvalitativt.

Når du oversætter ord fra dansk til engelsk, er Google Translate et fint sted at starte.
Nogle gange er det tilstrækkeligt, at identificere ord på engelsk.

Ofte har du brug for at kvalificere de engelske ord, du søger på, så de faktisk betyder det, du tror.

Databasernes ordbøger, også kaldet tesaurus, er geniale til at finde de korrekte faglige ord til dig.
Ordbogen i Cinahl hedder Cinahl Subject Headings. Ordbogen i PubMed hedder MeSH. Ordbogen i Embase hedder Emtree. Ordbogen i APA PsycINFO hedder APA Thesaurus of Psychological Index Terms. 

MeSH-ordbogen forklarer sundhedsfaglige begreber på engelsk og relaterer dem til andre lignende begreber. Her er MeSH fremhævet, da vi synes den er særligt omfattende og brugervenlig. 

VIA bibliotekerne udarbejder denne liste over sygeplejefaglige ord på engelsk, som kan inspirere til søgeord.

IATE European Union Terminology. Få inspiration til synonymer på engelsk.

Du skal vælge en database. Måske har du en favorit som du bruger til alt? Overvej hvilken database, der sandsynligvis indeholder flest artikler om dit emne eller spørgsmål.

Du skal vælge, hvordan du vil søge. Valget hænger sammen med formålet med din søgning:

Hvis du vil kortlægge et vidensområde eller undersøge om en intervention er bedre end en anden eller forstå hvordan patienter oplever en behandling, bør du gå systematisk til værks. Til det formål er metoden bloksøgning ideel. Læs mere om systematisk søgning og metoden bloksøgning i kapitel 4 og 5 her: 

QR code

Hvis du vil orientere dig bredt og er i gang med at undersøge huller i din viden som baggrund for et projekt eller en opgave er søgemetoderne browsing og kædesøgning anvendelige. Browsing starter ofte i Google med et par ord som beskriver dit emne og så er du i gang. Kædesøgning tager afsæt i et relevant dokument, det kan være en rapport eller artikel, og så undersøger du dette dokuments referencer, forfatter, keywords osv. 

Hvilke kendetegn skal de fundne tekster have, for at du vælger at bruge dem?

Skal den fx være publiceret i et videnskabeligt tidsskrift? Være på dansk? Eller helt ny?
Disse kendetegn kaldes også inklusionskriterier.

Start med at skimme de fundne teksters titler og evt. abstract for at finde ud af, om de er relevante. Er tekstens population den samme som din? Stemmer interventionen eller fænomenet overens med dit?

For systematiske søgninger anbefaler vi, at du viser, hvordan du har selekteret de endelige søgeresultater og valgt de endelige tekster med et PRISMA flow-diagram

 

Hvad skal du bruge den fundne litteratur til og er den god til det formål?

Som studerende på sygeplejestudiet leder du ofte efter forskningsartikler. Du kan genkende forskningsartikler på, at de er struktureret med IMRaD.

IMRaD står for Introduction, Method, Results and Discussion.

Er de afsnit tilstede, har du sandsynligvis fundet en forskningsartikel.
Se også efter abstract, aim/objective i introduktionen, opsummeringen af resultaterne i starten af diskussionen og referencer.

Når du er blevet god til at genkende forskningsartikler blandt andre slags tekster, kan du vurdere forskningsartiklernes kvalitet ved hjælp af nogle kritiske spørgsmål fra tjeklister.

Vælg en tjekliste med samme forskningsdesign og metode, som den tekst, du vil vurdere.

Book en bibliotekar

Book en vejledning til få hjælp til din litteratursøgning ifm. dit bachelorprojekt.

Udfyld denne blanket for at få et vejledningstidspunkt.

Kritisk vurdering af forskningsartiklers kvalitet

Litteratur om litteratursøgning

Mangler du en kilde på PICO, databaser eller tjeklister? 

Larsen, S.M. & Carlsen, A.-M.F., 2021. Systematisk litteratursøgning af videnskabelige artikler. I: H. Peoples & H.K. Kristensen red. Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden. Kbh.: Munksgaard, s. 87–106.

Lefebvre, C., Manheimer, E. & Glanville, J., 2011. Chapter 6: Searching for studies [Online]. I: J.P.T. Higgins & S. Green red. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. 5.1.0. The Cochrane Collaboration. Tilgængelig fra: http://handbook-5-1.cochrane.org/ [Lokaliseret 11-01-2019].

Lund, H. et al., 2014. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning : redskaber til evidensbaseret praksis. Kbh.: Munksgaard.

Olden-Jørgensen, S., 2018. Kildekritik. I: F.A. Gildberg & L. Hounsgaard red. Kvalitative analysemetoder i sundhedsforskning. Aarhus: Klim, s. 37–47.