Radiograf: Søgeprocessen

Når du oversætter ord fra dansk til engelsk, er Google Translate et fint sted at starte. Nogle gange er det tilstrækkeligt, at identificere ord på engelsk.

Ofte har du brug for at kvalificere de engelske ord, du søger på, så de faktisk betyder det, du tror.

Databasernes ordbøger, også kaldet tesaurus, er geniale til at finde de korrekte faglige ord til dig. Ordbogen i Cinahl hedder Cinahl Subject Headings. Ordbogen i PubMed hedder MeSH. Ordbogen i Embase hedder Emtree. 

MeSH-ordbogen forklarer sundhedsfaglige begreber på engelsk og relaterer dem til andre lignende begreber. Her er MeSH fremhævet, da vi synes den er særligt omfattende og brugervenlig. 

Lægehåndbogen på Sundhed.dk har ofte referencer til videnskabelige artikler, hvor du kan få oversat den danske fagterm, hvis du ikke kender den engelske oversættelse af ordet.

Du skal vælge en database. Måske har du en favorit som du bruger til alt? Overvej hvilken database, der sandsynligvis indeholder flest artikler om dit emne eller spørgsmål

Du skal vælge, hvordan du vil søge. Valget hænger sammen med formålet med din søgning.

Hvis du vil kortlægge et vidensområde eller undersøge om en intervention er bedre end en anden eller forstå hvordan patienter oplever en behandling, bør du gå systematisk til værks. Til det formål er metoden bloksøgning ideel. Læs mere om systematisk søgning og metoden bloksøgning i kapitel 4 og 5 her: 

Hvis du vil orientere dig bredt og er i gang med at undersøge huller i din viden som baggrund for et projekt eller en opgave er søgemetoderne browsing og kædesøgning anvendelige. Browsing starter ofte i Google med et par ord som beskriver dit emne og så er du i gang. Kædesøgning tager afsæt i et relevant dokument, det kan være en rapport eller artikel, og så undersøger du dette dokuments referencer, forfatter, keywords osv. 

Hvilke kendetegn skal de fundne tekster have, for at du vælger at bruge dem?

Skal den fx være publiceret i et videnskabeligt tidsskrift? Være på dansk? Eller helt ny?
Disse kendetegn kaldes også inklusionskriterier.

Start med at skimme de fundne teksters titler og evt. abstract for at finde ud af, om de er relevante. Er tekstens population den samme som din? Stemmer interventionen eller fænomenet overens med dit?

For systematiske søgninger anbefaler vi, at du viser, hvordan du har selekteret de endelige søgeresultater og valgt de endelige tekster med et PRISMA flow-diagram. 

From:  Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM, Boutron I, Hoffmann TC, Mulrow CD, et al. The PRISMA 2020 statement: an updated guideline for reporting systematic reviews. BMJ 2021;372:n71. doi: 10.1136/bmj.n71

Hvad skal du bruge den fundne litteratur til og er den god til det formål?

Som studerende på radiografuddannelsen leder du ofte efter forskningsartikler. Du kan genkende forskningsartikler på, at de er struktureret med IMRaD. IMRaD står for Introduction, Method, Results and Discussion. Er de afsnit tilstede, har du sandsynligvis fundet en forskningsartikel. Se også efter abstract, aim/objective i introduktionen, opsummeringen af resultaterne i starten af diskussionen og referencer.

Når du er blevet god til at genkende forskningsartikler blandt alle mulige andre slags tekster, kan du vurdere forskningsartiklernes kvalitet ved hjælp af nogle kritiske spørgsmål i tjeklister.

Vælg en tjekliste med samme forskningsdesign og metode, som den tekst, du vil vurdere.

• Tjeklister fra CASP
• Tjeklister fra JBI