Zotero er et gratis referencehåndteringsprogram, der hjælper dig med at administrere dine referencer.
Udover korrekte henvisninger kan programmet hjælpe dig med at udarbejde referencer samt gøre deling af referencer nemt.
Programmet kan også hjælpe dig med at sortere dubletter fra.
Når du bruger Zotero er det vigtigt, at du altid tjekker om de importede materialer stemmer overens med Formelle krav til skriftlige opgaver ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. De Formelle krav er de officielle krav, som dine referencer og referencelister skal følge ved UCL. Det betyder, at du skal tjekke oplysningerne, der ligger i Zotero, så de er i overensstemmelse med de Formelle krav. Under hvert eksempel i Formelle krav, kan du se hvilke felter i Zotero, der skal udfyldes, så dine referencer og referencelister bliver korrekte.