Citater er ordrette gengivelser af talte eller skrevne kilder. Har kilden lavet en stavefejl, skrevet et ord i kursiv eller andet skal du gengive det nøjagtigt som det står. Du kan bruge citater når den ordrette formulering er meget vigtig, for eksempel fra et interview du har lavet eller hvis en tekst har forklaret et begreb så præcist, at du ikke kan gøre det bedre.
Citater i teksten skal angives med citationstegn ved citatets begyndelse og slutning.
Fordi citater er en direkte gengivelse skal der altid være enten sidetal, minuttal eller afsnitnr. på referencen til citatet, så læseren kan finde citatet helt præcist.
|
Illeris fremhæver, at kompetencebegrebet har et "demokratisk perspektiv, her kan vi alle være med, det er ikke noget elitært" (Illeris 2011, s. 36). "Generaliserbarheden er et mål for, i hvor høj grad resultaterne fra en undersøgelse kan overføres til en given population" (Møller 2014, s. 155). |
Citater fra empiri du selv har indsamlet følger samme regler som almindelige citater.
Indsamlet empiri, fx interviews, observationer, feltnoter, spørgeskemaer eller email korrespondance, skal ikke stå i referencelisten. Er der på uddannelsen praksis for at empiri vedlægges, skal det være som bilag. I teksten henvises så til bilaget.
Husk altid at anonymisere personer og institutioner, så der ikke er personhenførbare oplysninger.
| Interviewperson A opfatter episoden med de pårørende som "................." (Bilag 1, s. 25). |
Ved direkte citater er det vigtigt at læseren nemt kan lokalisere og genfinde citatet. Ikke alle kilder har dog sidetal, og i de tilfælde skal du give en anden oplysning, så citatet kan genfindes. Du kan i stedet for sidetal give en af følgende oplysninger:
Eksempel afsnitsnummer
| "I skolen stilles høje sociale krav til at kunne indgå i fællesskaber" (Social- og Boligstyrelsen 2023, afs. 7). |
Eksempel minutter og sekunder
| "Den alvorlige mistrivsel den fylder mere, det er ikke bare unge der lider af den klassiske weltschmerz" (Brinkmann 2023, 3:19). |
Som hovedregel skal du kun citere fra kilder du har læst. Hvis ikke den oprindelige kilde er mulig at få fat på, eller kun findes på et fremmedsprog du ikke kan læse, kan du lave et andenhåndscitat. Ved andenhåndscitater skal du skrive både den oprindelige kilde og den kilde du bruger i teksten. Den originale kilde nævnes først og derefter kilden som er læst.
I referencelisten skal kun angives den læste kilde (altså ikke den oprindelige kilde).
Eksempel andenhåndscitater
| Katie Eriksson citeret i Kristoffersen (2005, s. 35) mener at et "godt helbred er en integreret tilstand af at være sund, rask og befinde sig vel (men ikke nødvendigvis fravær af sygdom)". |
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Kristoffersen kan have tolket, vinklet eller ændret Erikssons oprindelige udsagn. Derfor bør du så vidt muligt undlade at andenhåndscitere.
Hvis du vil fjerne ord eller et tekststykke fra et citat, markeres det med udeladelsesprikker: ...
Eksempel
| Kirkevold (2021, s. 17) skriver: ”Dette nye perspektiv førte til nye sygeplejeteorier ... men som også tilførte et nyt og mere velartikuleret filosofisk perspektiv”. |
Du kan tilføje ord i et citat, hvis meningen i citatet ikke er tydelig nok. Det tilføjede ord sættes i en skarp parentes.
Eksempel
| ”Det er medvirkende til, at vi [sygeplejerskerne] ikke i tilstrækkelig grad evner at identificere og forstå" (Kirkevold 2021, s. 23). |
Hvis du gerne vil fremhæve ord i et citat, kan du sætte ordet eller ordene i kursiv og tilføje [min kursivering] efter de fremhævede ord.
| "Samtidig er de allerfleste sygeplejeteorier individfokuserede [min kursivering]" (Kirkevold 2021, s. 23). |