Gå tilbage til hovedindhold.
UCL Biblioteket

Chicago: Henvisninger i teksten

Henvisninger i teksten

Du kan i Chicago vælge mellem to måder at henvise på i teksten - du skal dog være konsekvent i din opgave, og bruge den samme stil hele vejen igennem.

 

Du kan opstille dine henvisninger som fodnoter (hvor du i fodnoten skriver fodnotenummer, forfatter, forkortet titel og evt. sidetal). Den forkortede titel skal enten stå i kursiv (hele værker, som fx bøger) eller i anførselstegn " " (dele af værker, som fx bogkapitler, tidsskriftsartikler, websider).

 

I teksten:

Vi skal derfor jævnfør Birkler1 definere videnskab meget mere bredt.

I fodnoten:

1 Birkler, Videnskabsteori, 14. 

Eller du kan lave dine henvisninger som en parentes i den løbende tekst med forfatter, årstal og evt. sidetal:

Vi skal derfor jævnfør Birkler (2021, 14) definere videnskab meget mere bredt.

Interviewpersonerne bliver i interviewet påvirket af det menneskelige samspil, der finder sted (Kvale og Brinkmann 2009, 80). 

 

Mængden af henvisninger er afhængig af formålet med din tekst. Nogle afsnit i din opgave vil have mange henvisninger, fordi du primært bruger andres teorier, forskning, metoder osv. Hvorimod andre afsnit i din opgave primært vil bestå af dine egne refleksioner og analyser. Pas på ikke at have for få henvisninger, da det kan ende med at se ud som plagering. Pas også på med at overdrive mængden af referencer, da det kan være distraherende for læsningen og unødvendigt. Har du et stykke tekst hvor du parafraserer den samme kilde, skal du ikke henvise i hver sætning. Lav i stedet en henvisning i den første sætning, og gentag ikke henvisningen i de næste sætninger, så længe det forbliver tydeligt at du stadig parafraserer fra kilden i første sætning. Det er vigtigt at henvisningerne er en del af sætningerne, og de skal derfor stå inden for punktummet. Nedenstående eksempler er lavet med Copilot for at illustrere forskellige måder at henvise på i en tekst. Længere nede på denne side, finder du de forskellige regler for henvisninger i teksten.

Eksempel med fodnoter: 

Eksempel med parentes henvisninger: 

 

Eksempler

Ved 1 til 3 forfattere skal du skrive alle fornavne i henvisningen

1 Stender og Bech-Danielsen, Fra Ghetto til blandet by, 15-17.

ELLER

(Stender og Bech-Danielsen 2017, 15-17). 

I henvisningen skal du kun nævne den første forfatter efterfulgt af: et al. 

1 Müller et al., Fattigdom, afsavn og coping, 123-124.

ELLER

(Müller et al. 2021, 123-124).

 

Organisationens fulde navn skal skrives i henvisningen som forfatter.

1 Lego House, Building a Dream, 23-24.

ELLER

(Lego House 2017, 23-24).

Ordbog/opslagsværk med forfatter

Ved parentes henvisninger skriver du kilden som normalt (Forfatter årstal, sidetal). Hvis du bruger fodnoter skal du medtage både forfatter og det du har slået op i ordbogen/opslagsværket. 

1 Hansen og Dehn-Nielsen, "Turisme"

Ordbog/opslagsværk uden forfatter

Når der ingen forfatter er henviser du til titlen på ordbogen/opslagsværket. Ved fodnoter skal du også tilføje det opslag du har lavet. 

Fodnote

1 Miljøordbog Dansk-Engelsk, s.v. "Pigtråd"

Parentes

(Miljøordbog Dansk-Engelsk u.å.)

s.v. (sub verbo) betyder "under ordet".

Bekendtgørelser og Bygningsreglementet 

1 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, "Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri", §2.

ELLER

(Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, §2)

Love

Hvis der findes en populærtitel skrives den i henvisningen.

1 Bygningsfredningsloven, §3.

ELLER

(Bygningsfredningsloven, §3)

 

Ordbog/opslagsværk

Mange ordbøger og opslagsværker har ingen forfattere, og du skal derfor henvise til ordbogen/opslagsværket i stedet.

1 Den Store Danske, s.v. "Pigtråd"

ELLER 

(Den Store Danske 2017)

s.v. (sub verbo) betyder "under ordet".

Avisartikel uden forfatter

Hvis en avisartikel ingen forfatter har, henviser du i stedet til artiklens titel.

1 "Slip Store Ideer Fri".

ELLER

("Slip Store Ideer Fri" 2019)

Hvis du vil omtale en hjemmeside, et program, en software eller et tidsskrift skal du ikke lave en normal henvisning eller have kilden stående i referencelisten. Du kan i stedet bare henvise med et direkte link i teksten

Vi brugte Copilot (https://copilot.microsoft.com/) til korrektur.

Ventilen (https://ventilen.dk/) er et eksempel på et tilbud til at hjælpe ensomme unge.  

Hvis du vil nævne fx et tidsskrift eller avis uden at anvende en artikel derfra, skriver du tidsskriftet/avisen i kursiv i din tekst

Avisen Hus Forbi tjener flere formål. 

Vi gennemgik tidsskriftet Klinisk Sygepleje for relevante artikler.

Lav henvisningen til figuren/billedet/modellen/tabellen under illustrationen

 

Nogle bøger bliver udgivet på dansk med et forord skrevet af en dansk fagperson. I henvisningen i teksten skriver du forfatteren til forordet.

 

1 Willig, Forord, 11.

ELLER

(Willig 2006, 11)

 

Ikke alle e-bøger/i-bøger har sidetal på siderne, og du må derfor henvise til hvad du kan finde af sidetals-identifikation. Det kan fx være side-id eller procenter.

Fx bruger Studybox sidetals-id:

(Møller 2017, p194)

Hvad gør jeg

Henvises der til den samme kilde som den foregående, uden at der kommer andre kilder ind imellem, skal du henvise forskelligt afhængigt af om du bruger fodnoter eller parenteser. 

Hvis du bruger fodnoter, skriver du alle oplysningerne i den første fodnote, men fjerner titlen i anden fodnote

 

 

Første henvisning: 1 Madsen, Statik og Styrkelære, 30-32. 

Anden henvisning: 2 Madsen, 22. 

 

 

Hvis du bruger parenteser, kan du bruge ibid. fremfor at skrive forfatter og årstal igen.

 

Første henvisning: (Madsen 2019, 28) 

Anden henvisning: (ibid., 30-32) 

Hvis du vil henvise til flere kilder af samme forfatter på en gang, skal du i fodnoten skrive begge kilder adskilt med semikolon. I en parenteshenvisning skriver du forfatteren en gang og adskiller årstallene med semikolon.

1 Jakobsen, "Børn og unges forudsætninger", 42-43; Jakobsen, "Forebyggelse ud fra et resiliensperspektiv", 78-79.

ELLER

(Jakobsen 2014, 42; 2017, 26-27)

Hvis du vil henvise til forskellige forfattere samme sted i teksten, skal du opstille dem alfabetisk og adskille dem med semikolon.

 

1 Løth, "180 skridt der fører til dygtige læsere"; Nielsen og Bøje, "Attraktiv på papiret", 15-16.

ELLER

(Løth 2020; Nielsen og Bøje 2017, 14-15)

 

Du skal kun bruge dette eksempel, hvis du laver en parenteshenvisning. Hvis du laver en fodnote skal du ikke have årstallet med. 

Hvis du bruger flere kilder fra samme forfatter med ens udgivelsesår, tilføjes et bogstav, a, b, c osv. umiddelbart efter årstallet:

  • Hvis der er et årstal: (2024a)
  • Hvis det er uden år: (u.å.-a)

Kildernes opstilles alfabetisk efter titlerne, og den første kilde får a, den næste kilde får b osv. 

 

(Jakobsen 2017a, 393)

(Jakobsen 2017b, 233-234)

(Psykiatrifonden u.å.-a)

(Psykiatrifonden u.å.-b)