Gå tilbage til hovedindhold.
UCL Biblioteket

Copyright: Billeder

Billeder

Du må gerne bruge trykte og digitale billeder i dine fremlæggelser og dine opgaver i forbindelse med dit studium. Det må du, fordi UCL har en aftale med Copydan billedkunst.

Du må:

  • downloade billeder fra nettet uden tekst eller kopiere trykte billeder uden tekst fra bøger, artikler eller postkort til brug i præsentationer og opgaver
  • anvende disse billeder i materialer du uploader til passwordbeskyttede systemer som for eksempel UC-Viden eller itslearning

​Billeder, illustrationer eller figurer, der bruges i sammenhæng med en tekst, hører under vores aftale med Copydan Tekst & Node.

Vær opmærksom på at hvis du har materiale, der skal bruges uden for UCL og det indeholder billeder, så skal de enkelte billeder godkendes af kunstneren, inden de deles.

 

I forhold til ophavsret og plagiering er det dog vigtigt, at du altid husker:

  • at kreditere ophavsmanden med en tydelig reference til, hvor billedet er taget fra eksempelvis en bog, en artikel eller en hjemmeside
  • ikke at ændre billedet, så det krænker ophavsmanden ved for eksempel at forstørre, formindske, beskære og tilføje tekst, ikoner eller lignende
  • ikke at bruge billeder, der er hentet ulovligt fra nettet eller delt uden ophavsmandens tilladelse

 

Læs også om aftalen på Visuelle rettigheder i Danmark.