Gå tilbage til hovedindhold.
UCL Biblioteket

Zotero Guide: Installation

Alle trin i installationen skal gennemføres for at Zotero virker optimalt

Inden du downloader:

Før du installerer Zotero er det vigtigt at du lukker og afslutter alle Office-programmer (Word, Excel, PowerPoint osv.), da der ellers kan opstå tekniske problemer.

Hvis du har en gammel version af Word på din computer, kan det ske at Zotero ikke virker i Word. I det tilfælde anbefaler vi, at du downloader Office 365, som er gratis for UCL ansatte og studerende. Se en vejledning her: Office 365

For MAC: genstart altid din computer inden du går i gang med at installere, for at undgå tekniske problemer.

1. Åben Zotero's hjemmeside: zotero.org

2. Tryk på Download 

Download zotero

3. Tryk på Download under Zotero 7 for Windows eller MAC 

Zotero 7 download

4. Klik på Next

5. Setup Type: vælg Standard og klik på Next igen

6. Klik på Install

7. Klik på Finish

1. Åben Zotero's hjemmeside: zotero.org i den internetbrowser som du vil bruge til Zotero! Du skal have Zotero connector installeret i mindst en internetbrowser.

2. For Chrome, Firefox og Edge: Klik på Install Chrome Connector / Install Firefox Connector / Install Edge Connector

install chrome connector

For Safari: Zotero connector bliver automatisk downloadet, når du har downloadet Zotero for MAC. Du skal manuelt aktivere den i Safari → Indstillinger → Udvidelser

Du har nu fået tilføjet en Zotero connector som en udvidelse i din internetbrowser. I Chrome gemmer den sig i udvidelser, så det er en god idé at trykke på tegnstiften ud for Zotero Connector, så den altid er synlig i Chrome:

tryk på tegnstiften

Det er vigtigt at du installer de referencestandarder du må anvende, da de gør at du kan få dine referencer opstillet korrekt i overensstemmelse med Formelle krav til skriftlige opgaver.

1. Sørg for at du har åbnet Zotero programmet på din computer

2. Gå ind på dette link: Installer UCL Referencestandarder

3. Klik på de referencestandarder du vil tilføje

skriv ucl- i søgefelt

Ved at blive oprettet som bruger kan du åbne dit Zotero Bibliotek overalt ved log-in via zotero.org. På denne måde har du også en sikkerhedskopi af dine referencer. Hvis du vil dele referencer med andre i et gruppebibliotek, er du nødt til at være logget ind med en bruger. 

1. Gå ind på zotero.org og klik på Log In

Login zotero.org

2. Vælg Register for a free account

Opret et login. Der vil efterfølgende komme en mail fra Zotero, med et verifikationslink - husk at åbne mailen og trykke på linket.

klik: Register for a free account

Derefter skal du logge ind i programmet på din computer.

3. Åben Zotero programmet på din computer. Klik på Rediger og vælg derefter Indstillinger

4. Klik på fanen Synkroniser

5. Indtast dit Brugernavn og Adgangskode

6. På Windows computere klik på Indstil synkronisering og derefter OK

    På MAC computere: luk vinduet

login i synkroniser

Når du har fulgt installationprocessens trin 1 til 5, er det en god idé at tjekke om dine indstillinger er sat korrekt op i Zotero, inden du går i gang med at bruge programmet. Nedenstående video guider dig igennem de indstillinger, der er vigtige at få opsat korrekt.