Inden du går i gang med litteratursøgning, skal du være klar på, hvad formålet med litteratursøgningen er. Litteratursøgning kan udføres på mange måder, og formålet styrer hvor meget tid du skal bruge, hvor mange steder du skal søge, hvor grundig du skal dokumentere og hvornår søgningen er god nok. Skal du afdække et helt vidensområde i dybden, eller har du kun brug for nogle enkelte publikationer til baggrundsviden?
Uanset hvad formålet med din litteratursøgning er, anbefaler vi, at du stiller et spørgsmål. Spørgsmålet hjælper med at styre søgningen, da det siger noget om hvilke databaser/hjemmesider, der er relevante at søge i, hvad gør resultatet relevant (inklusions- og eksklusionskriterier), hvilke materialetyper der kan besvare spørgsmålet osv.
Konceptualiseringsmodeller kan hjælpe med at præcisere et spørgsmål. Der findes mange forskellige modeller som passer til forskellige typer af spørgsmål. PICO er en meget anvendt model, som også bruges på tværs af fagområder. Det er også en model, der kan tilpasses ved at fjerne et bogstav eller tilføje endnu et bogstav, fx PICOC (tilføjer context), PICOS (tilføjer study type), PICOT (tilføjer time eller type of study). Nedenstående liste er ikke fuldstændig, men giver et udvalg over de mest anvendte.
| Konceptualiseringsmodeller | Læs mere her |
|
CoCoPop Co (condition) Co (context) Pop (population) |
Munn, Z., Moola, S., Lisy, K., Riitano, D., & Tufanaru, C. (2015). Methodological guidance for systematic reviews of observational epidemiological studies reporting prevalence and cumulative incidence data. JBI Evidence Implementation, 13(3), 147. https://doi.org/10.1097/XEB.0000000000000054 |
|
PCC P (population) C (concept) C (context) |
Aromataris, E., Lockwood, C., Porritt, K., Pilla, B., & Jordan, Z. (Red). (2024). JBI Manual for Evidence Synthesis. JBI. https://doi.org/10.46658/JBIMES-24-01 |
|
PEO P (population) E (exposure) O (outcome) |
Larsen, S. M., & Peoples, H. (2021). At udarbejde en CAT baseret på kvantitativ eller kvalitativ forskning. I: H. Peoples & H. K. Kristensen (Red.), Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden (s. 107–129). Munksgaard. |
|
PICO P (population/patient) I (intervention) C (conparison) O (outcome) |
Larsen, S. M., & Peoples, H. (2021). At udarbejde en CAT baseret på kvantitativ eller kvalitativ forskning. I: H. Peoples & H. K. Kristensen (Red.), Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden (s. 107–129). Munksgaard. |
|
PICo P (population/patients) I (phenomena of interest) Co (context) |
Larsen, S. M., & Peoples, H. (2021). At udarbejde en CAT baseret på kvantitativ eller kvalitativ forskning. I: H. Peoples & H. K. Kristensen (Red.), Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden (s. 107–129). Munksgaard. |
|
PIRD P (population) I (index test) R (reference test) D (diagnosis of interest) |
Campbell, J. M., Klugar, M., Ding, S., Carmody, D. P., Hakonsen, S. J., Jadotte, Y. T., White, S., & Munn, Z. (2015). Diagnostic test accuracy: methods for systematic review and meta-analysis. JBI Evidence Implementation, 13(3), 154. https://doi.org/10.1097/XEB.0000000000000061 |
|
SPICE S (setting) P (perspective) I (intervention) C (comparison) E (evaluation) |
Booth, A. (2006). Clear and present questions: formulating questions for evidence based practice. Library hi tech, 24(3), 355–368. https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/07378830610692127/ |
|
SPIDER S (sample) PI (phenomenon of interest) D (design) E (evaluation) R (research type) |
Cooke, A., Smith, D., & Booth, A. (2012). Beyond PICO: the SPIDER tool for qualitative evidence synthesis. Qualitative Health Research, 22(10), 1435–1443. https://doi.org/10.1177/1049732312452938 |
Selektionskriterier kan deles ind i inklusionskriterier og eksklusionskriterier.
Inklusionskriterier er det, som publikationerne skal indeholde, for at kunne bruges til at besvare spørgsmålet. Alle søgninger bør have inklusionskriterier, da det ellers kan det blive svært at udvælge relevante publikationer.
Eksklusionskriterier bruges hvis der er noget særligt, du er nødt til at ekskludere på. Det er ikke altid relevant med eksklusionskriterier, hvis inklusionskriterierne er velbeskrevet.
Selektionskriterierne kommer i spil flere gange i litteratursøgningsprocessen: i udvælgelsen af søgeord, valg af filtre, og i selektionen af artikler efter litteratursøgningen. Nogle kriterier kan du have med i din søgning i form af søgeord, eller kan tilføjes i databaserne (fx årstal og sprog) og nogle kommer først i spil, når du vælger artikler. Men grundlæggende er selektionskriterier den tjekliste, som du anvender til at vælge publikationer med.
Det er også i selektionskriterierne, at du kan uddybe aspekterne i dit spørgsmål og konceptualiseringsmodel. Et eksempel på opstilling af inklusionskriterier kan se sådan ud:
| Kriterium | Forklaring/belæg |
|
Population Population er en bred betegnelse. Det kan fx være en aldersgruppe, patientgruppe, klassetrin osv. |
|
|
Kontekst Kontekst er en bred betegnelse, fx geografisk kontekst, en specifik institution, en afdeling, en situation. |
|
| Årstal | |
|
Sprog |
|
|
Studiedesign Skal de fundne publikationer være kvalitative eller kvantitative eller afgrænses der til specifikke studiedesigns. |
|
|
Materialetype Skal de fundne publikationer være en bestemt materialetype? Fx videnskabelige artikler, avisartikler, praksisartikler, retningslinjer, bøger, afhandlinger, rapporter, konferenceabstracts/papers. |
Når du har helt styr på dit formål, spørgsmål og inklusionskriterier kan du begynde at identificere de gode søgeord. Uanset hvilken søgemetode du anvender, om du søger i videnskabelige databaser eller hjemmesider, anbefaler vi, at du laver et søgeordsskema. Du finder et søgeordsskema her: Søgeordsskema eller i Søgeprotokol til dokumentation af systematisk litteratursøgning.
Et søgeordsskema er en skabelon, hvor du tilføjer alle dine søgeord og prioriterer, så det vigtigste står først. Dit spørgsmål definerer, hvor mange blokke du har brug for, men sørg for at hver blok kun handler om et emne. Eksempel på søgeordsskema:
| Blok 1. Spiseforstyrrelse | Blok 2. Unge | Blok 3.... | Blok 4..... |
|
Eating disorder Eating disorders Disordered eating Anorexia nervosa Binge eating disorder Binge-eating disorder Bulima nervosa EDNOS eating disorder not otherwise specified |
Young adults Adolescent Adolescence Young people Teenager Youth |
En vigtig del af litteratursøgningen er at finde og kvalificere søgeord. Din søgning er kun så god som dine søgeord. Du kan finde søgeord på mange måder, men her 3 måder, som vi altid vil anbefale:
| Prøvesøgninger | Prøvesøgninger kan laves alle steder. Vi anbefaler, at du laver nogle prøvesøgninger i relevante videnskabelige databaser og Google Scholar. En ide kan være, at søge på nogle relevante ord i Google Scholar og tilføje "systematic review" eller "scoping review" til søgningen. Reviews skal som regel inkludere søgeord, og det er en god måde at finde nye ord på. |
| Keywords og referencelister | Hvis du allerede har nogle relevante publikationer (eller finder nogle via prøvesøgninger), er det en god ide, at se om forfatternes selv har skrevet nogle keywords. Det er også en god ide, at se referencelister igennem - både i forhold til nye gode ord eller relevante publikationer. |
| Tesaurus | Næsten alle videnskabelige databaser har en tesaurus - altså en databases ordbog til at definere begrebers betydning, begrebers indbyrdes hierarki og foreslå synonymer. Tesaurusserne hedder noget forskelligt fra database til database. Du kan se i bibliotekets Søgevejledning for hver database i Online ressourcer om en database har en tesaurus, og hvad den hedder. |
UCL Bibliotekets ressourcer
UCL Bibliotekets Online ressourcer giver adgang til de databaser, som vi betaler for, samt en samling af andre relevante søgemaskiner, tidsskriftspakker, videnscentre osv. Du kan vælge at se online ressourcerne igennem alfabetisk, eller opdelt efter hvilke ressourcer er relevante for en bestemt uddannelse.
Når du vælger databaser, er det også en god ide at overveje om databaserne skal være fagspecifikke eller tværfaglige eller begge dele. Du har adgang til to databaserne via UCL Biblioteket: Academic Search Premier og Scopus. Google Scholar er også tværfaglig.
Grå litteratur
Grå litteratur er bl.a. rapporter, preprints, retningslinjer, konferencebidrag og phd-afhandlinger som ikke er udgivet via et forlag eller tidsskrift. Grå litteratur kan findes mange steder, og det er ikke muligt at give en samlet indgang. Nogle databaser indeholder også store mængder af grå litteratur, fx Embase, OpenDissertations og Scopus.
Hvis du leder efter grå litteratur på dansk, kan du søge i UC Viden, Danmarks Forskningsportal og Google Scholar.
Nogle databaser indeholder også preprint artikler. Men der findes også forskellige sider til at søge efter preprint:
Samsøgning
Samsøgning er en måde, hvor du kan søge i alle EBSCO's databaser, med henblik på at vælge relevante databaser. Det kan være en hjælp, hvis du er usikker på hvilke databaser indeholder relevant litteratur. Samsøgningen kan kun sige noget om de databaser vi har i EBSCO, så du skal altid supplere samsøgningen med en afdækning af andre relevante databaser.
Du laver en samsøgning ved at åbne en af EBSCO's databaser (fx APA PsycInfo, Cinahl Ultimate, Business Source Complete). Når du har åbnet en af databaserne skal du:
Denne side er opdateret januar 2025. Kontakt forskningssupport på bibliotek@ucl.dk ved spørgsmål.