Til forskere: Forskningsdata

Der findes ikke en entydig definition af begrebet "forskningsdata". I vores kontekst skal begrebet forstås som materiale der er samlet eller produceret i forbindelse med forskningsaktiviteter.  

Det kan fx. være interviews, kvantitative data, registreringer, statistiske data eller anden form for rådata og samtidig kan det forekomme i mange forskellige formater som lydfiler, billeder, videoer eller tabeller.

Et lignende begreb er datasæt, der dog ikke nødvendigvis er produceret eller anvendt i forbindelse med et forskningsprojekt.

Det er svært og tidskrævende at søge efter forskningsdata, og det er der flere grunde til. Først og fremmest fordi metadata er af blandet kvalitet - der er fx. ikke kontrollerede emneord du kan søge på. Abstracts varierer i både omfang og indhold, og det gør kvaliteten af de fundne datasæt også.

Her er listet nogle ting du kan overveje når du søger efter datasæt, samt nogle ting du skal være opmærksom på

• Skal det være data indenfor forskningsverdenen, eller kan du bruge data fra nationale/internationale organisationer? Det har betydning for hvor det giver mening for dig at søge.
   
• Hvis det skal være indenfor forskningsverdenen, overvej om du vil lede i tværfaglige eller mere fagspecifikke repositorier. Afhængig af dit emne, er det muligt der ikke findes et fagspecifikt repositorie. Så brug nogle tværfaglige eller nogle søgemaskiner.
   
•  Hvis du har fundet relevant litteratur i en database, så tjek om der findes noget supplemental material.
   
• Tænk kreativt når du søger. Der findes ikke kontrollerede emneord, så du kan ikke søge systematisk som du (måske) kender det fra litteratursøgning. Derfor, brug alle (u)tænkelige synonymer og overvej hvordan du selv vil beskrive de data du leder efter.

Officielle data eller statistikker er også datasæt. Der er mange nationale og internationale organisationer og NGO'er, der harden type data liggende frit tilgængeligt. I nogle tilfælde kan du risikere at skulle anmode om at få adgang til dataene.