Til forskere: Litteratursøgning

En ikke systematisk søgning, der også er kendt som bevidst tilfældig søgning, kan bruges til inspiration og til at udforske og orientere dig i faglitteraturen.

Du søger i forskellige databaser, med søgeord du umiddelbart kommer på. Du kan også finde ud af, hvor bøgerne om emnet står på biblioteket, og så læse bøgernes indholdsfortegnelser, referencer og bagsider, for på den måde at finde litteratur, der fænger dig.

Du har hverken forberedt dig forinden søgningen, eller systematiseret den.

Fordelen ved usystematiske søgninger er, at de er hurtige at lave.

Ulemperne er, at de kan være ret upræcise, og at de vil sjældent kunne dække lidt mere komplekse problemstillinger.
 

Til de mere komplekse problemstillinger, vil du oftest have behov for at foretage systematiske søgninger.

I en systematisk litteratursøgning er søgeprocessen struktureret anlagt og søgningen er tilrettelagt på forhånd.

Søgeord skal overvejes og, der skal foretages valg af database og brug af forskellige søgemetoder. Der skal ligeledes reflekteres over de søgeresultater, der findes undervejs i processen.

Systematisk søgning i blokke
Bloksøgning er en metode, der strukturerer arbejdet med de valgte søgeord. De valgte søgeord opdeles i aspekter, som organiseres i blokke, hvor hver blok dækker ét aspekt. I hver blok afdækkes aspektet med søgeord der kombineres med OR. På tværs af blokkene kombineres med AND. Herunder kan du se et eks. på en bloksøgning opstillet i et søgeordsskema eller matrix.

Du finder et søgeordsskema og et brainstormskema, under nyttige modeller, til højre på siden. Hold musen over linket for at læse en beskrivelse.
Vil du vide mere om bloksøgning, kan du finde 3 vejledende videoer her.

Supplerende metoder
Du kan supplere din bloksøgning med en af de følgende metoder:

Kædesøgning
Ved kædesøgning kan der tages udgangspunkt i en videnskabelig publikation.
I publikationens referenceliste kan du undersøge om, der er artikler eller bøger som kunne være relevant for dit arbejde.

Ulempen er at du ikke får litteratur, der er nyere end den du startede med, men dette kan du forsøge at løse ved at lave en citationssøgning.

Citationssøgning
Har du fundet en god og faglig relevant artikel, kan du bruge den til at lave en citationssøgning.
Der findes særlige citationsdatabaser, f.eks. Scopus  eller Google Scholar, der kortlægger hvor mange, og hvem der referer til en given videnskabelig artikel.

På den måde vil du kunne se om den artikel du sidder med, er blevet brugt i andre videnskabelige artikler efter dens publicering.

Grå litteratur
Du kan søge efter grå videnskabelig litteratur uanset hvilken tilgang du har til din litteratursøgning, om den er systematisk eller ikke. Grå litteratur er f.eks. rapporter, konferencebidrag, phd-afhandlinger der ikke udgives på forlag.
Du kan finde denne type litteratur i UC Viden og Danmarks Forskningsportal.

I din systematiske søgning kan du bruge de boolske operatorer AND, OR, NOT. Disse bruges i forskellige kombinationer, når der anvendes flere søgeord i en søgning.

Herunder er et eksempel der illustrerer, hvordan de fungerer.

Trunkering
Hvis du vil udvide din søgning, så du får et større resultat, kan du lave en trunkering, dvs. sætte trunkeringstegn efter ordstammen, så du får ordet med forskellige endelser. 

F.eks. ved en søgning hvor du trunkerer ordet konflikt*, får du bl.a. følgende søgeord:

• konflikter
• konflikterne
• konflikthåndtering
  osv.

Trunkeringstegnet kan variere fra base til base: de fleste databaser anvender *

Kontrollerede emneord
Det er en god idé at tilpasse sin søgning til den database man har valgt. Dette kan gøres ved at anvende kontrollerede emneord. Kontrollerede emneord er de termer som litteraturen tillægges af databasen. På den måde sikrer man at litteratur, der handler om det samme opdeles ensartet.
De kontrollede emneord afhænger af den bestemte database. De kan altså have forskellige betydninger eller have forskellige navne. Listen over kontrollerede emneord hedder en "Thesaurus".  I f.eks. Embase hedder den Emtree og i PubMed hedder den MeSH.
Under databaselisten finder du vejledninger til de enkelte databaser.

Inklusions- og eksklusionskriterier
I forbindelse med arbejdet af din søgestrategi skal du bestemme dig for hvilke inklusions- og eksklusionskriterier du vil arbejde med. Det er de kriterier som du skal vurdere din fundne litteratur ud fra. Hvad skal med og hvad skal ikke med. Det kan fx være sprog, udgivelsesår eller dokumenttype. Hertil kan du bruge filtre, som mange databaser her. Vær dog opmærksom på at det ikke altid er optimalt at bruge disse filtre, og det kan derfor være nødvendigt at du selv foretager denne filtrering i den første del af screeningen. På den måde sikrer du dig, at relevant litteratur ikke går tabt. 
Du skal huske at begrunde hvorfor du har valgt netop disse inklusions- og eksklusionskriterier i protokollen.

Når du laver systematisk litteratursøgning skal du føre protokol over din søgestrategi og dine søgninger. Systematisk søgning sikrer at du har dokumenteret hvad du har gjort og at du eller andre kan gentage søgningen.

Her er der et bud på en søgeprotokol inklusiv forslag til dokumentation af søgninger, så du let kommer i gang med at søge systematisk.

• Søgeprotokol (Se word dokument nedenfor)
• Søgeprotokol vejledning

Du kan anvende PRIMA-S og PRISMA-flowchart til dokumentation af din søgning og din screening. Du finder dem til højre her på siden under Nyttige modeller.

Dokumentation af søgninger der ikke er bloksøgning

Skal du søge i databaser, hvor bloksøgning ikke er muligt, skal du stadig dokumentere hvad du har gjort, så vidt det er muligt. Det vigtigste er at dine søgninger er reproducerbare for andre.

• Databaser uden bloksøgningsmulighed