Til forskere: Under litteratursøgning

Uanset formålet med din søgning, er det en god ide at lave protokol over din søgestrategi og dokumentere dine søgninger. Dokumentationen sikrer, at du kan huske, og vise hvordan søgningerne er udført. Dokumentationen kan laves på flere måder afhængigt af, hvor du søger henne, og hvilke søgemetoder du anvender. 

Videnskabelige databaser giver mulighed for bloksøgning samt søgehistorik, og kan derfor dokumenteres meget grundigt. Der anbefaler vi, at du anvender søgedokumentationsskemaet i søgeprotokollen.

Til dokumentation af søgninger på hjemmesider, søgemaskiner, videnscentre osv. anbefaler vi, at du bruger Søgedokumentation til emnesøgning og research

Du vælger søgemetoder efter formålet med din søgning, og hvad der er muligt de steder, du vil søge. Til nogle formål er en søgemetode måske nok, og til andre formål skal du kombinere flere søgemetoder for at opfylde formålet. Her kommer en række søgemetoder:

Søgemetoden bloksøgning

I databaser er bloksøgning ofte den mest anvendte søgemetode til en systematisk og grundig søgning. Bloksøgning er en metode, der strukturerer arbejdet med de valgte søgeord. For at lave en bloksøgning skal der derfor udarbejdes et søgeordsskema delt op i blokke. I bloksøgning bruges booleske operatorer (AND, OR, NOT) til at kombinere alle søgeordene i en samlet søgning. Se booleske operatorer uddybet under søgeteknikker. 

Søgemetoden kædesøgning (referencesøgning og citationssøgning)

Kædesøgning er fællesbetegnelsen for referencesøgning og citationssøgning. I kædesøgning er udgangspunktet en kendt publikation. Referencesøgning betyder, at man læser referencelisten igennem for andre relevante publikationer. Det man finder vil altid være ældre end den kendte publikation. I citationssøgning leder man efter nyere publikationer, som refererer til den kendte publikation - man vil altid finde nyere publikationer. 

Du kan lave citationssøgninger i både Scopus og Google Scholar:

Scopus: søg den kendte publikation frem og tryk på Citations.

Google Scholar: søg den kendte publikation frem og tryk på "Citeret af" under publikationen.

Søgemetoden håndsøgning

Håndsøgning kaldes også manuel søgning. Håndsøgning anvendes bl.a. når der er et eller flere kernetidsskrifter, og man vil sikre sig ikke at have overset nogle artikler i databasesøgningerne. Det betyder helt konkret, at man gennemgår et helt tidsskrift fra start til slut. 

Booleske operatorer

Mange databaser giver mulighed for at opbygge en bloksøgning med hjælp af booleske operatorer. 

	OR bruges imellem synonymer/nært beslægtede begreber, og udvider søgningen. Når OR sættes imellem søgeord, fx anoreksi OR bulimi, så finder databasen alle publikationer som indeholder enten anoreksi eller bulimi eller begge ord. I bloksøgning samles hver blok med OR imellem søgeordene.
	AND bruges imellem blokkene og afgrænser søgningen. En søgning på anoreksi AND unge, finder kun de publikationer, hvor begge ord optræder.
	NOT afgrænser søgningen, og skal bruges med omtanke, da det kan være svært at gennemskue, hvad søgningen giver af resultater. Når der søges på anoreksi NOT unge, finder databasen kun publikationer, hvor ordet anoreksi står, og fjerner alle de publikationer, hvor der står anoreksi og unge. Man kan derfor risikere at fjerne publikationer fra søgningen, som var relevante. I langt de fleste tilfælde vil vi fraråde at bruge NOT.

Ordenes mange søgemuligheder

Når du søger på ord i databaser, kan ord søges på mange forskellige måder. Afhængigt af dit formål og det enkelte ord, kan det variere fra søgning til søgning (eller bare fra ord til et andet ord), hvilke måde giver det bedste resultat. Der er flere forskellige søgeteknikker du kan benytte i databaserne. Fx:

• Fritekstsøgning
• Emneordssøgning
• Feltkodesøgning
• Frasesøgning
• Nærhedsoperatorer
• Trunkering og wildcard

Fritekstsøgning

I de fleste databaser er udgangspunktet i søgefeltet en fritekstsøgning. En fritekstsøgning betyder at du skriver et ord i databasens søgefelt, og så søger databasen på ordet i alle de felter der er mulige at søge i. Der er forskel på hvilke felter databasen søger fritekst. En fritekstsøgning er ofte den søgning som giver det største resultat, da ordet søges frit i al tilgængelig information. 

Nogle gange kan en fritekstsøgning på et ord give for meget støj i søgningen. I de tilfælde kan du afprøve forskellige andre måder at søge ordet på. 

Emneordssøgning

Mange databaser har deres egen tesaurus, som er en emneordbog, som viser ords indbyrdes relation og samler synonymer under et overordnet begreb. Når en artikel kommer ind i databasen, bliver den automatisk tildelt emneord fra databasens tesaurus. Fordi tildelingen er en automatiseret proces, kan det ske at relevante artikler ikke får tildelt de mest korrekte emneord, og derved ikke kommer frem i søgningen. 

Feltkodesøgning

De fleste databaser giver mulighed for at søge ord i bestemte felter, fx titel, abstract, forfatter, tidsskrift. Det er forskelligt hvilke felter den enkelte database har. De fleste giver dog mulighed for titel og abstract. 

Frasesøgning

Du kan lave en frasesøgning på sammensatte begreber, eller på ord som skal stå i en bestemt rækkefølge. Du laver en frasesøgning ved at sætte anførselstegn omkring, fx "cognitive therapy". Risikoen ved frasesøgning er at du kan fjerne relevante artikler, fordi databasen kun finder publikationer med ordene som du har defineret dem. Så fx ved "cognitive therapy" fjernes publikationer som skriver: cognitive behavioral therapy, cognitive behavior therapy, cognitive and behavioral therapy, cognitive reminiscence therapy, cognitive processing therapy osv. Du skal derfor i databaserne bruge frasesøgning med omtanke. Men andre steder, som fx Google Scholar, kan frasesøgning være en stor hjælp.

Nærhedsoperatorer

Nogle databaser giver mulighed for at indsætte nærhedsoperatorer mellem ord. Nærhedsoperatorerne ser forskellige ud afhængigt af hvilken database du søger i. Du finder en samlet liste her: Nærhedsoperatorer, trunkering & wildcards i databaserne

En nærhedsoperator definerer hvor langt søgeordene må stå fra hinanden. En søgning på cognitive therapy med nærhedsoperator i APA PsycInfo vil se sådan ud: cognitive N2 therapy. Det betyder at ordene skal stå inden for to ord af hinanden. Det er ofte en mere fleksibel søgning, fremfor fx en frasesøgning, da der tages højde for at ordene skal stå på forskellige måder. 

Trunkering og wildcards

Trunkering og wildcards er tegn (* ? # $), der tager højde for at inkludere endelser eller stavemåder.

Nogle databaser tager automatisk højde for ental & flertal, dvs. når du søger ental finder du ordet både som ental og flertal. Andre databaser tager ikke højde for det (fx Embase). Trunkering er ofte en asterisk * som afslutning på et ord, fx cat*. Trunkering skal også bruges med omtanke, hvis man leder efter katte i ental/flertal med cat*, kan man få en masse uforudsete resultater. Cat* finder også catalyst, catastrophe, cat-scratch disease, CAT-scan, caterpillar, catalogue, catapult, category, catholic osv. og pludselig handler søgningen ikke længere om katte. Hvis du kun vil søge ental og flertal af et ord, er det ofte bedre at søge begge ord end at bruge trunkering, som kan give en masse forkerte resultater. 

Wildcards er ofte enten ? eller #, og bruges inde i et ord der kan have flere stavemåder. Fx finder organi#ation i APA PsycInfo både organisation og organization. 

Uanset hvilke teknikker du bruger, vil vi anbefale at du prøver at søge ord på flere forskellige måder, for at afdække hvilken teknik der passer bedst. Nedenstående er et eksempel på det samme begreb søgt på flere forskellige måder. 

Søgefiltre

Et søgefiltre er en ekstra blok du tilføjer til søgningen. Søgefiltre er ofte bygget op om forskellige studiedesigns, og kan i nogle tilfælde hjælpe søgningen, fx hvis du leder efter kvalitative studier. Det er dog vigtigt, at du anvender søgefiltre med omtanke. De kan aldrig være helt dækkende, og der er altid en risiko for, at søgefiltre sorterer relevante publikationer fra søgningen. Hvis du anvender et søgefilter, skal du huske at kildeangive det. 

UCL Biblioteket har lavet søgefiltre til kvalitative studier, som kan findes her: Søgefiltre fra kvalitative studier [sidst opdateret september 2022]

ISSG Search Filters Resource giver adgang til forskellige publicerede og upublicerede søgefiltre samlet fra mange forskellige steder, og kan findes her: ISSG Search Filters Resource 

Filtre i databaserne

Mange databaser giver mulighed for at kunne afgrænse søgningen via filtre. Det kan fx være årstal afgrænsning, sprogfilter, alder, eller studiedesign. Ligesom brug af søgefiltre i søgningen, skal brugen af filtre i databaser anvendes med omtanke, da der er en risiko for, at relevante publikationer bliver sorteret fra søgningen.